Der er mange grunde til at massevis af turister hvert år tager på ferie i Spanien, men den største er formodentlig at der er omkring 5000 km kyststrækning og fantastisk strande og i 2011 blev Spanien tildelt ikke færre end 511 blå flag – det højeste antal i Europa.
De blå flag uddeles af FEE (Foundation for Environmental Education), som i henhold til en række forskellige kriterier tildeles de bedste strande. Der gives flag udfra følgende kriterier:
- Miljøindsats og vandkvalitet
- Miljøinformation
- Drift, sikkerhed og faciliteter
- Sikkerhed
De mest besøgte områder i Spanien er Costa del Sol og Costa Brava, men ifølge spanierne selv, så er det ikke her man finder de bedste strande. Nordspanien har uden tvivl de bedste strande i Spanien og den bedste skulle efter sigende være Playa de Berria i byen Santoña.
Den mest kendte strand i Spanien ifølge spanierne er Playa de la Concha i San Sebastian i det nordlige Spanien og den er også nummer to på listen over de bedste strande i Spanien. San Sebastian er iøvrigt et meget overset område og er måske det smukkeste sted i hele Spanien med en gastronomi, som ikke tåler nogen sammenligning med andre steder i Spanien.
Her er listen over de 10 bedste strande i Spanien:
Playa de Berria (Santoña)
Playa de la Concha (San Sebastian)
Playa de Rodas (Pontevedra)
Playa de Oyambre (San Vicente de la Barquera)
Playa de Bolonia (El Lentiscal ved Cadiz)
Playa de las Canteras (Las Palmas, Gran Canaria)
Playa de las Catedrales (Ribadeo)
Cala Estreta (Sant Joan de Palamos)
Playa de Orzola (Lanzarote, Gran Canaria)
Cala Canyelles (La Montgoda)
Image credit: Carlos Alvarez Fdez-Baldor@flickr
