Påske i Andalusien

mar 21 2010 Published by spanien under Byferie

Nu nærmer Påsken sig i Andalusien med hastige skridt og vejret er stadig ikke hvad det plejer at være. Så derfor er der slet ingen garanti for, at vi for lov til at se de mange processioner til Påske. Skulle vejret forsætte med regn, så kommer ingen af de dyrebare troner udenfor.

Det er en stor tradition i Andalusien og der findes mennesker som lever og ånder for denne ene uge om året og nogle har sågar gjort det til deres levebrød. Mange unge mænd og de lidt ældre i god form bruger gerne 7 – 8 timer på at bære en af de store troner rundt i byernes gader og den berømte Spanske skuespiller Antonio Banderas, er hvert år at finde i sin fødeby Malaga, hvor han deltager i processionerne.

Men hvor skal man egentlig se disse processioner? De to største byer i Andalusien er Sevilla og Malaga og det er her de største optog kan ses, men byer som Huelva, Cadiz, Almeria og Cordoba har også masser at tilbyde og nogle mener, er det er i de mindre byer det skal ses.

Når samtalen kommer på dette emne, så er det som regel de to store byer Sevilla og Malaga der skal konkurrere mod hinanden og spørger du de lokale, så er de straks klar med et favoriserende svar til fordel for deres egen by.

Både Sevilla og Malaga er storslående byer at opleve Påsken og forskellen er måske ikke så stor i sidste ende, men den generelle holdning er, at Sevilla er det bedste sted at ovevære Påsken. Sevilla har i forhold til Malaga en anderledes atmosfære og det hele er lige en smule mere størrere. Men det er også vigtigt at nævne, at hver by har sin måde at opretholde disse traditioner på og man vil se en forskel fra by til by.

Hvad enten du vælger Sevilla, Malaga eller et helt andet sted i Andalusien, så er det sikkert, at du vil få en oplevelse som er anderledes end den man kender fra Nord Europa. Skal du på storbyferie i Sevilla eller ferie i Malaga, så glæd dig. Det er en oplevelse for livet.    

No responses yet