Alcazaba og Gibralfaro i Malaga

jan 14 2010

De to mauriske borge ligger smukt i byen og giver et smukt sammenspil med den moderne by og fortiden. Begge borge kan besøges og den sidste søndag i måneden er der gratis indgang til Alcazaba.

Alcazaba er det det første af de to borge man møder og der er nem adgang fra centrum. Borgen er velholdt og har til dels sammenligninger med den større og mere berømte borg Alhambra i Granada. I borgen finder du er en labyrint af smukke haver og gårde, og det svarer til det nuværende arkæologiske museum i byen.

Gibralfaro er beliggende lidt højere end Alcazaba og der er en lille gåtur op til borgen. Der er en smuk gåtur, som skal prøves på din ferie i Malaga, og den starter fra Alcazaba og herfra kommer man op til en smuk udkigspost, hvor man har et fantastisk udsigt over Malaga. Herfra kan man se havnen, stranden, bjergene, Katedralen og masser af andre ting. Gibralfaro er beliggende et lille stykke højere oppe. Se video fra udkigsposten her:

Malaga tilbyder masser af smukke seværdigheder og det kan varmt anbefales at bo i centrum af byen i en af de smukke ferielejligheder i Malaga.

No responses yet

Madrid – Spaniens hovedstad

okt 09 2009

Der må da være en grund til at Madrid er hovedstad i Spanien,  den er nemlig for nylig blevet klassificeret som den sjette lykkeligste by i verden. Undersøgelsen er blevet offentliggjort af magasinet Forbes, som påpeger, at de lykkeligste byer på listen er sammensat af, hvordan disse byer bliver opfattet af hele verdens befolkning og ikke hvordan de er i virkeligheden. Hvorfor tror folk, at Madrid kunne være et dejligt sted at bo i? Til at begynde med, der er masser af seværdigheder og steder at besøge og nyde. Denne by byder på ubegrænsede muligheder og vi kan give nogle gode forslag.

Hvis du kan lide kunst er Madrid helt sikkert din by. Madrid har mere end 70 museer. Du er tre du ikke må gå glip af.

Først og fremmest foreslår vi at du besøger “Museo del Prado”, som er en af de vigtigste kunstmuseum i Europa, og det regnes som et af de fineste i verden. Det er en stor bygning fra det 18. århundrede, og hvis du ønsker at se det hele grundigt, behøver du en hel dag. De kunstværker, der udstilles i museet er tusindvis af tegninger, tryk og mønter og hundredvis af skulpturer.

“Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofia” er et moderne kunstmuseum, der hovedsageligt fokusere på spansk kunst. Her kan du finde tegninger af Pablo Picasso og Salvador Dali. Et af de mest værdsatte mesterværker er “Guernica”, som Picasso malede i 1937.

Det tredje og sidste er “Museo Thyssen-Bornemisza” som er en af de største private kunstsamlinger. Det blev købt af den spanske stat i 1993, og det regnes som en integreret del af “El Prado” og “Reina Sofia”. Her kan du finde italiensk, engelsk, flamsk og tysk tegninger.

Hvad kan du mere se? “Palacio Real”, er den officielle kongelige residens. Det blev bygget i det 18. århundrede, og projektet blev syntesen af tre italienske arkitekter. Med udvidelsen af mere end 100.000 kvadratmeter, er det en af de mest imponerende bygninger i byen.

Når du beslutter dig for at besøge byens centrum, vil du sandsynligvis begynde med “Calle Mayor” og “Plaza Mayor”. Der vil du forstå at værdsætte den smukke bygning “La casa de la panaderia”, som brændte ned og genopbygget flere gange. Fra “Plaza Mayor” kan du nemt nå “La Puerta del Sol”, hvor de lokale og masser af turister fejrer nytårsaften.
Hvis du ønsker at tage en pause under den turistmæssige lange dag, skal du vælge parken “El Retiro”. I Madrid er der flere parker, men “El Retiro” er den mest centrale og tæt på Prado Museum. Her kan du slappe af og nyde en kold drink og se monumentet dedikeret til ofrene for 11M, monumentet “Angel caido” eller besøge gallerier som “Casa de vacas” eller “Casa de Velazquez “. I løbet af weekenden, bliver parken til en teatralsk scene med alle slags gader kunstnere, heriblandt masser af malere, musikere, skuespillere og kunstnere.

Madrid tilbyder et stort antal restauranter og tapasbar. Vi foreslår, at undgå restauranter i nærheden af “Calle Mayor” og istedet besøge restauranter i La Latina kvarter eller Alonso Martines, Chueca og San Bernardo.

Madrid er også kendt for sit nattte liv, og af denne grund bliver byen kaldt “Capital Europea de la Noche”. Efter at have tilbragt en hyggelig aften i en af restauranterne i centrum, er du klar til at tage del i nattelivet. Det lader til, at Madrid aldrig sover. Faktisk kan du altid finde barer, pubber og diskoteker der er åben indtil tidligt om morgenen hele ugen. Det karakteristiske for “Movida Madrileña” er, at folk aldrig tilbringer aftenen i en bar eller pub. De nyder en drink og derefter vælger de deres næste destination blandt de populære kvarterer i Austrias-Huertas, Alonso Martinez, Arguelles-Moncloa og Chueca.

Santiago Bernabeu er navnet på Real Madrids stadion. Det indeholder et museum med alle de trofæer holdet har vundet. Real Madrid C.F. er en af de bedste hold i Spanien og Europa, og har for nylig skabt overskrifter på grund af sine dyre indkøb af stjerner som Cristiano Ronaldo, Kaka, Benzema og Xabi Alonso.

Den bedste måde at opleve Madrid på er at leje en feriebolig i Madrid. Der findes et utal af hoteller i byen, men er du på udkig efter et godt økonomisk alternativ, så anbefaler vi en ferielejlighed i Madrid.

No responses yet

Tyrefægtning i Malaga

aug 23 2009

Byfesten i Malaga synger på sidste vers og  vi er taget til tyrefægtning i arenaen La Malagueta i Malaga by. Det er tredje sidste chance i denne omgang for at opleve denne meget diskuterede form for underholdning. Der er i løbet af byfesten mulighed for at se tyrefægning  12 gange med 3 tyrefægtere hver gang og de kæmper hver gang en kamp med to tyre hver – det vil altså sige at i alt bliver der dræbt 72 tyre på 10 dage.  Og det ender altid med at tyren dør.

Lørdag d. 22. August 2009 sidder vi på anden øverste række i bagende sol og omkring 35 graders varme. Vi har købt de billigeste billetter til 16 € stykket – sådan cirkan 120 kr. Eftersom vi har valgt de billige billetter så har vi solen bagende ned på i de 2 timer vi sidder der. Der er hele tiden sælger der tilbyder kolde øl, vand og Coca Cola. Arenaen er næsten fyldt med mennesker og udenfor er der lokale der brænder inde med billetter og inden vi går ind får vi tilbudt en plads i skyggen til 120 € eller 900 kr. Det er et meget populært og især når de store tyrefægtere, som har status som berømte fodboldspillere, koster det mange penge. Om torsdagen prøver vi forgæves at få billetter for at se Jose Tomas, som er en af Spaniens største tyrefægter og også her bliver vi tilbudt billetter til helt urimelige priser.

Denne lørdag kl. 19.00 gør tyrefægterner deres entre i arenaen og bliver tiljublet som helte, med dem har de deres følge af hjælpere. Kort efter bliver arenaen vandet og vi er klar til forestillingen. Ind kommer Enrique Ponce og hans hjælpere. Enrique Ponce er den største tyrefægter vi skal se denne lørdag og han bliver varmt modtaget af folket.

Tyrefægtning - August 2009

 Lidt efter kommer den stor tyr også, den ser sig forvirret omkring, kradser lidt i sandet og begynder derefter at jagte de lyserøde capotes som bæres af de forskellige tyrefægter. Nu træder Enrique Ponce frem alene og leger med tyren, han virker meget erfaren i hvad han foretager sig og får tilskuerene op på mærkerne.

Efter han har brugt få minutter på at stresse tyren kommer der to ryttere ind på heste som er beskyttet af en kraftig dragt. Picadoren som rytteren kaldes medbringer sin lanse. Tyren går straks til angreb på hesten og det ser dræbeligt ud – rytteren bruger sin vara til at stange tyren i dens nakke, derved sænker den hovedet, så det bliver lettere for tyrefægteren at sætte det sidste dræbende stød ind. Der lyder musik fra et par trompeter i bedste Godfather stil og hestene forlader arenaen. Nu er det tid til at tyren skal spides med de klassiske bandarillos – tre peones placere hver to bandarillos i tyrens ryg med det formål at stresse dyret. Det lykkedes uden problemer. Igennem hele akten hører man sus fra publikum når tyren jagter sine ofre.

I infight

Enrique Ponce træder nu ind alene i arenaen og medbrinder sin røde kappe, som kaldes muleta. Tyren er nu ved at være udmattet og tyrefægteren benytter nu lejligheden til at foretage vovede manøvre som begejstre folket, men skal dog alligevel være på vagt, da det er her de fleste tyrefægter kommer til skade. Publikum er begejstret for Enrique Ponce og nyder forestillingen og der bliver flere gange råbt ”olé”, når han får tyren til forgæves at stange efter den røde kappe. Ind imellem høre man også tilråbet ”maestro”. Tyren står nu stille og har ikke mange kræfter tilbage. Enrique Ponce henter sit svær som skal blive tyrens skæbne. Han får tyren til at bøje hovedet ved at sænke den røde kappe og derefter har han dyret i den helt rigtige position. Publikummet tyser og der bliver stille så  matadoren kan koncentrere sig. Enrique Ponce tager et kort tilløb og rammer tyren direkte mellem skulderbladene og publikum jubler højlydt. En korrekt og gennemført tyrefægtning hvis man skal tro publikums reaktion. Nu kommer resten af hjælperne ind i arenaen og stresser tyren yderligere med deres kapper. Tyren står lige nede for hvor vi sidder og der går et pænt stykke tid inden den giver op – alt imens Enrique Ponce har påtaget sig en attitude af at være en af verdens mægtigeste mænd. Tyren står nu på tre ben og ryster kraftigt og det er en barsk oplevelse  for os der ikke er vant til tyrefægtning. Efter ca. et minut giver dyret op og falder til jorden – publikum jubler fanatisk ned mod matadoren og vifter med deres hvide tørklæder for at vise deres store tilfredshed. Tyrefægteren modtager et trofæ i form af tyrens ene øre og får en anerkendelse for et godt stykke arbejde og derefter går han en æresrunde i arenaen til tilråbende ”Maestro”

3 responses so far

Solkysten – Spanien

aug 06 2009

Spanien er stadig Danskernes foretrukne sted at holde ferie og Costa del Sol er også stadig det mest populære rejsemål. Det er der ikke noget at sige til med en gennemsnits temparatur på 19 grader, tapas, tyrefægtning og en masse spændende seværdigheder.

På solkysten er der cirka 35.000 fastboende danskere, dog bor mange der kun i vinterhalvåret og størstedelen har valgt at bosætte sig i området omkring Fuengirola. Her finder du også alt hvad der skal til for at leve livet på bedste danske maner med Dansk bager, slagter, indkøbscenter, blomsterbutik og et advokatkontor. Så du kan i realitetten klare dig uden de store sprogkundskaber.

Solkysten er cirka 200 km lang og strækker sig fra Nerja i Øst til Sotogrande i Vest. På denne strækning er der masser af ting at foretage sig og der findes masser af hyggelige byer og smukke strande. De bedste strande findes i området fra Fuengirola og mod Marbella i Vest og fra Torre del Mar til Nerja i Øst.

Torremolinos  er beliggende ca. 15 km fra Malaga lufthavn og byen var i 70’erne måske det mest populære sted i Spanien. Siden er der sket store forandringer og byen til har i dag ikke samme antal turister som tidligere. Der  findes dog stadig masser af hoteller og gode strande, krydret med gode spisesteder og stedet er især kendt for sit homoseksuelle miljø.

Benalmadena ligger lige ved siden af Torremolinos og byen Arroyo de la Miel danner rammen om dette område. Stedet er meget præget af englændere og der findes et utal af engelske spisesteder og barer. Den spankse stil findes der dog stadig i form af tapasbarer og for de interesserede er der også tyrefægtning. Specielt havne området er charmerende og det anbefales at nyde aftensmaden på en af de mange restauranter. Selwo er stedet du kan tage din børn med hen og se delfiner og der findes sågar også et Tivoli i byen.

Fuengirola er det skandinaviske hovedkvarter på Solkysten og der findes masser af Svenskere, Nordmænd, Dankere og Finere. Der findes sågar en gade der hedder Avenida de Finlandia. Set med danske øjne er det som tidligere omtalt måske det sted på Solkysten hvor der bor flest danskere og det er normalt her og området omkring ”den hvide by” Mijas at danskerene slår sig ned. Byen er et godt sted at afholde sin ferie, da den ligger centrat hvis man ønsker at opleve Andalusien.

Solkysten tilbyder masser af hoteller af både god og dårlig kvalitet. Vi anbefaler en feriebolig på solkysten som den bedste løsning.

Malaga by ligger cirka 12 km Øst for Malaga lufthavn og er Solkystens hovedstad. Byen er generelt meget overset fordi turisterne vælger ofte de ovennævnte byer. Det er både en fordel og ulempe – en fordel fordi der ikke er så mange turister og en ulemper fordi byen går glip af en god økonomisk gevinst.. Malaga tilbyder masser af seværdigheder og byen er mest berømte for at være Pablo Picassos fødeby. Men skal du finde det rigtige Spanien på Solkysten og ønsker du en ferie væk fra det til tider pulserende turistliv – så anbefaler vi varmt byen. Den bedste måde at opleve byen og befolkningen på er at bo i centrum af byen. Lej en ferielejlighed i Malaga

2 responses so far

På udflugt i Andalusien

jul 28 2009

Costa del Sol får hvert år besøg af masser af turister og store dele af kysten er overbefolket i sommerferien. Sommetider kan det være stressende af afholde sin ferie på et overfyldt hotel og derfor er det sommetider rart at komme væk fra det hele også selv om man er på ferie. På Costa del Sol er det specielt byerne Torremolinos, Benalmadena og Fuengirola der er meget besøgt af især Danskere. Men der findes mange skønne områder i Andalusien og i omegnen af Malaga – derfor anbefaler vi denne naturskønne køretur i baglandet af Malaga, hvor der kan opleves masser af bjerge, floder, små byer, god billig mad og et smukt landskab der adskilliger sig fra det normale Costa del Sol.

Turen starter i Malaga, men der er masser af muligheder for at starte hvor du end lyster og første stop er den lille landsby Alora, hvor vi anbefaler et stop for at nyde en god middag, der findes masser af små restauranter og det er fantastisk god billig mad. Vi fik for eksempel en 3-retters menu bestående af Paella til forret, kylling i sovs og en fadøl til hovedret og kaffe til desert til den favorable pris af 7,50 Euros for det hele – altså lige omkring 55,00 kr. Det er uden sammenligning med danske priser og maden er fantastisk og der er rigeligt af det.

Derefter går turen til det smukke bjergrige El Chorro. Selve køreturen fra Alora til El Chorro er fantastisk smuk med snoede gode veje og en fantastisk natur. Ved ankomst til El Chorro ser man den store dæmning og når den passeres ser man det flotte landskab med floden og bjergene i baggrunden. Mange klatrere bruger dette område til at nyde deres hobby og der findes smukke gåture ind i slugten og der er sågar mulighed for at bade også. Der er desuden en campingplads og et hotel i El Chorro og faktisk går der også tog fra Malaga hertil. Vi kan også anbefale denne smukke feriebolig nær El Chorro.

El Chorro

Herefter går turen over mod Valle de Abdalajis, som er en lille charmerende landsby hvor der er mulighed for at tanke bilen op og derefter 21 km til den smukke by Antequera, hvor eftermiddagskaffen kan nydes i en af de mange små barer. Antequera har masser at tilbyde også og vi anbefaler den smukke arabiske borg som er beliggende i byen.

El Torcal

Nu går turen så til det smukke El Torcal som er store sandstensformationer beliggende som pandekager oven på hinanden. Området er ca. 20 km og der er masser af gåture rundt i omkring og det kan anbefales. Der er ligeledes et informationscenter som giver ganske god information om hele området og dets historie. Der ligger en udkigspost næsten ved indgangen og her får man en fantastisk udsigt over området og på en god dag kan man se helt til Malaga by. 

De sidste 45 km mod Malaga forgår af små veje omgivet af bjerge til byen Casabermeja og herefter på motorvejen til Malaga.

Se ruten her

No responses yet

Puerto Banus

jul 22 2009

Skal du på ferie på Costa del Sol har du muligheden for at besøge Marbella og lige lidt vest for byen finder du Puerto Banus. Dette er Spaniens svar på Sant Tropez ved middelhavet i Frankring. Puerto Banus tiltrækker hvert år tusindvis af turister fra hele verden og mange udlændinge har valgt at bosætte sig her.

Stedet har masser af butikker som sælger eksklusive tøjmærker, smarte restauranter, charmerende barer, dyre hoteller, luksus ferielejligheder i Puerto Banus og stedet tåler ikke sammenligning med andre steder i Spanien. Hvert år kommer der et hav af kendisser til Puerto Banus for at nyde det mondæne Spanien og stedet oser af penge og luksus. På selve havnen ses et stort antal smukke sejlskibe, smarte både og de endnu størrer yachts og man kan endda være heldig at opleve yachts med egen helikopter.  Ligeledes er stedet et mekka hvis man er til biler og Ferrari, Bentley, Hummer og Porsche er ganske almindelig i Puerto Banus.

Yacht i Puerto Banus

Nicki Beach er et andet af Marbellas in-steder og er beliggende lige ud til standen og her er der rig mulighed for at holde at opleve fasionable Marbella. Her er der hver dag fest og diskotek til langt ud på natten. Stedet vælter i Champagne og høj luksus. Du kan dog også bare nyde dagen ved at leje en strand seng til 125 Euros pr. stk.

Puerto Banus er beliggende cirka 60 km fra Malaga lufthavn og vi anbefaler varmt stedet et besøg hvad enten du bare vil kigge eller bo der.

No responses yet

Udlejning af biler i Spanien

jul 14 2009

Biludlejning i Spanien

Massevis a f Danskere kommer til at mangle en lejebil på deres ferie i Spanien. De fleste biludlejningsfirmaer melder totalt udsolgt til sidst i August måned. I hele Spanien meldes der om mangler på biler fra selv de store biludlejningsfirmaer. Har du ikke fået bestilt din bil til din ferie i Spanien, så skal du nok forvente at benytte offenlige transportmidler.

Er det et tegn på at krisen er overstået og at biludlejningsfirmaerne har fede tider? Nej det er det bestemt ikke. Da krisen startede sidste år, var der mange firmaer, der forventede en stor nedgang af antallet af turister til Spanien og derfor var der mange, der reducerede deres bilflåde markant. Dette var en naturlig proces i forhold til den økonomiske krisen og virkede rimeligt.

Der har været en stor nedgang i turismen, men der har været en endnu større reducering i antallet af lejebiler og det er måske kommet bag på mange. Mange biludlejningsfirmaer har ikke formået at skaffe kapital til indkøb af nye biler, da bankerne har været meget modvillige. Talsmanden for Hired Vehicle Business Owners’ Association på Costa del Sol oplyser, at mens der sidste år blev indkøbt 18.656 nye biler til højsæsonen, så er der i år indkøbt 1.947 biler – eller et fald på 89,5 %. Derfor melder biludlejningsfirmaerne totalt udsolgt – men da de slet ikke har samme antal biler som sidste år – ja så ligger de meget langt fra sidste år omsætning.

Så i sidste ende er det forbrugeren som bliver ramt. Mange turister har for vane at bestille deres bil i sidste øjeblik og mange har nok tænkt, at det ikke er et problem at skaffe lejebiler i krisetider og at det nok bliver billigere at leje bil i forhold til sidste år. Dette er langt fra sandheden og mange vil blive negativ overrasket.

For eksempel har Danskbiludlejning på Costa del Sol hævet deres priser og tilbyder iøjeblikket en Fiat Panda til 1199 kr. pr. uge. Det er en stigning på 200 kr. eller 20 % i forhold til sidste år. Det er en ret kraftig stigning.

No responses yet

Sydfrankrig et oplagt feriemål for Nordspaniere

mar 20 2009

Denne blog er dedikeret til Spanien, men sagen er at et af de mest spændende feriesteder i Europa ligger et par timer fra den spansk franske grænse. At rejse fra Spanien til Sydfrankrig er et spørgsmål om få kilometer, men kultur og sprog er væsentlig forskellig. Så tager du på ferie i Frankrig og tror at de taler spansk eller engelsk bør du overveje at medbringe en ordbog og en madpakke.

En anden forskel er husene. De fantastisk smukke stenbelagte huse, villaer og slotte har stil over sig. På MyHoliday.com finder du en række af huse til leje i Frankrig.

Holiday villa in France

Villaudlejning i Frankrig

Holiday rentals in France

One response so far

Spanienblog er åben

mar 17 2009

Claus Sørensen

Claus Sørensen

Blogging er blevet taget til sig af mange internauter til privat og professionelt brug. Jeg er bosat i Spanien og kender alt til kultur, sprog og det gode vejr i Spanien, så derfor vil jeg gerne skrive om dette. Ydermere lejer jeg boliger ud i Spanien og du vil løbende se henvisninger til gode tilbud og beskrivelse af spændende nye områder når noget interessant byder sig.
Kig forbi Feriebolig-spanien.dk hvis jeg allerede har provokeret din ferienerve :-)

God læsning og kig ofte forbi….

No responses yet

Hej Verden!

mar 16 2009

Velkommen til WordPress. Dette er dit første indlæg. Du kan rette eller slette det, og derefter er det bare om at begynde at blogge!

One response so far

« Newer