Tyrefægtning i Malaga
Byfesten i Malaga synger på sidste vers og vi er taget til tyrefægtning i arenaen La Malagueta i Malaga by. Det er tredje sidste chance i denne omgang for at opleve denne meget diskuterede form for underholdning. Der er i løbet af byfesten mulighed for at se tyrefægning 12 gange med 3 tyrefægtere hver gang og de kæmper hver gang en kamp med to tyre hver – det vil altså sige at i alt bliver der dræbt 72 tyre på 10 dage. Og det ender altid med at tyren dør.
Lørdag d. 22. August 2009 sidder vi på anden øverste række i bagende sol og omkring 35 graders varme. Vi har købt de billigeste billetter til 16 € stykket – sådan cirkan 120 kr. Eftersom vi har valgt de billige billetter så har vi solen bagende ned på i de 2 timer vi sidder der. Der er hele tiden sælger der tilbyder kolde øl, vand og Coca Cola. Arenaen er næsten fyldt med mennesker og udenfor er der lokale der brænder inde med billetter og inden vi går ind får vi tilbudt en plads i skyggen til 120 € eller 900 kr. Det er et meget populært og især når de store tyrefægtere, som har status som berømte fodboldspillere, koster det mange penge. Om torsdagen prøver vi forgæves at få billetter for at se Jose Tomas, som er en af Spaniens største tyrefægter og også her bliver vi tilbudt billetter til helt urimelige priser.
Denne lørdag kl. 19.00 gør tyrefægterner deres entre i arenaen og bliver tiljublet som helte, med dem har de deres følge af hjælpere. Kort efter bliver arenaen vandet og vi er klar til forestillingen. Ind kommer Enrique Ponce og hans hjælpere. Enrique Ponce er den største tyrefægter vi skal se denne lørdag og han bliver varmt modtaget af folket.
Lidt efter kommer den stor tyr også, den ser sig forvirret omkring, kradser lidt i sandet og begynder derefter at jagte de lyserøde capotes som bæres af de forskellige tyrefægter. Nu træder Enrique Ponce frem alene og leger med tyren, han virker meget erfaren i hvad han foretager sig og får tilskuerene op på mærkerne.
Efter han har brugt få minutter på at stresse tyren kommer der to ryttere ind på heste som er beskyttet af en kraftig dragt. Picadoren som rytteren kaldes medbringer sin lanse. Tyren går straks til angreb på hesten og det ser dræbeligt ud – rytteren bruger sin vara til at stange tyren i dens nakke, derved sænker den hovedet, så det bliver lettere for tyrefægteren at sætte det sidste dræbende stød ind. Der lyder musik fra et par trompeter i bedste Godfather stil og hestene forlader arenaen. Nu er det tid til at tyren skal spides med de klassiske bandarillos – tre peones placere hver to bandarillos i tyrens ryg med det formål at stresse dyret. Det lykkedes uden problemer. Igennem hele akten hører man sus fra publikum når tyren jagter sine ofre.
Enrique Ponce træder nu ind alene i arenaen og medbrinder sin røde kappe, som kaldes muleta. Tyren er nu ved at være udmattet og tyrefægteren benytter nu lejligheden til at foretage vovede manøvre som begejstre folket, men skal dog alligevel være på vagt, da det er her de fleste tyrefægter kommer til skade. Publikum er begejstret for Enrique Ponce og nyder forestillingen og der bliver flere gange råbt ”olé”, når han får tyren til forgæves at stange efter den røde kappe. Ind imellem høre man også tilråbet ”maestro”. Tyren står nu stille og har ikke mange kræfter tilbage. Enrique Ponce henter sit svær som skal blive tyrens skæbne. Han får tyren til at bøje hovedet ved at sænke den røde kappe og derefter har han dyret i den helt rigtige position. Publikummet tyser og der bliver stille så matadoren kan koncentrere sig. Enrique Ponce tager et kort tilløb og rammer tyren direkte mellem skulderbladene og publikum jubler højlydt. En korrekt og gennemført tyrefægtning hvis man skal tro publikums reaktion. Nu kommer resten af hjælperne ind i arenaen og stresser tyren yderligere med deres kapper. Tyren står lige nede for hvor vi sidder og der går et pænt stykke tid inden den giver op – alt imens Enrique Ponce har påtaget sig en attitude af at være en af verdens mægtigeste mænd. Tyren står nu på tre ben og ryster kraftigt og det er en barsk oplevelse for os der ikke er vant til tyrefægtning. Efter ca. et minut giver dyret op og falder til jorden – publikum jubler fanatisk ned mod matadoren og vifter med deres hvide tørklæder for at vise deres store tilfredshed. Tyrefægteren modtager et trofæ i form af tyrens ene øre og får en anerkendelse for et godt stykke arbejde og derefter går han en æresrunde i arenaen til tilråbende ”Maestro”